DDC partner i European Design Innovation Platform

Europa-Kommissionen lancerer platform for udvikling af designdreven innovation til 3.8 millioner euro.

Europakommissionen lancerede ‘European Design Innovation Platform’ (EDIP) i Bruxelles den 25. marts 2014. Projektet skal øge brugen af design indenfor innovation og vækst i Europa, er medfinansieret af Europakommissionen og ledes af Design Council i London.

Design booster innovation

Mere end 100 centrale aktører på tværs af forskellige sektorer var samlet til lanceringen for at at teste planer og ideer til EDIP. Bonifacio Garcia Porras, Head of Unit (DG Enterprise and Industry) i Europa-Kommissionen, åbnede arrangementet og gfremhævede betydningen af at anvende design-ledede metoder i Europa for at øge innovationsevnen i både erhvervslivet og den offentlige sektor. John Mathers, direktør for Design Council, understregede designs effekt på vækststimulation og designbranchens betydning for jobskabelse og økonomisk vækst.

Bonifacio Garcia Porras, John Mathers, Judith Stracey, Paul Gardien og Margus Simpson
Bonifacio Garcia Porras, John Mathers, Judith Stracey, Paul Gardien og Margus Simpson

Blandt de øvrige talere var Judith Stracey (White Logistics), Paul Gardien (Philip Design) og Margus Simpson (Estonian Information System’s Authority), der erklærede deres ambitioner for EDIP-platformen.

Værktøjer og metoder til anvendt design

EDIP-platformen skal fungere som en ‘one-stop-shop’ for alle, som måtte være interesseret i at finde de nyeste værktøjer og metoder til at tage design i anvendelse og skabe forbindelser. En webplatform vil samle viden og eksempler på design for innovation på tværs af Europa – både i den offentlige og den private sektor.

Se projektplatformen: European Design Innovation Platform