Skip to content
Content

Ny serie: Dansk design i en brydningstid

29. May 2024

I 1940-1950’erne var dansk design en markant drivkraft i udviklingen af det danske samfund. Kan og tør dansk design også være det i dag? Det udforsker vi i DDC – Dansk Design Center sammen med en række designere, virksomheder og eksperter i en ny artikelserie

Long reads

Hvordan lyder den gode fortælling om dansk design i dag? Og hvilket samfundsbidrag skal design løfte i 2024 med klimakrisen som bagtæppe og ‘the new normal’?

I seriens første artikel får du input og refleksioner om netop det fra tre visionære kvinder indenfor design i Danmark: Else Skjold, lektor og ph.d. ved Det Kongelige Akademi, Ditte Lysgaard Vind, forperson for Designrådet og forfatter til bogen Danish Design Heritage & Global Sustainability, og Ida Engholm, professor i designhistorie og teori ved Det Kongelige Akademi.

Arven fra en unik designhistorie

Dansk design er et verdenskendt brand. Som Danmarks nationale designcenter, DDC, oplever vi gang på gang, hvordan omverdenen møder Danmark og dansk design med stor begejstring. 

For begrebet “Danish design” vækker genklang over hele kloden og er forbundet med kvalitet og håndværk og en helt særlig æstetik. 

De særlige karakteristika for dansk design, har vi tidligere afdækket med initiativet The Danish Design DNA, hvor DDC sammen med Designmuseum Danmark, Designrådet og Det Kongelige Akademi identificerede 10 gennemgående kendetegn for dansk design – bl.a. simplicitet, holdbarhed og evnen til at sætte brugeren i centrum.

Men dykker vi ned i omverdenens opfattelse af design, er den omgærdet med en vis anakronisme. For i fejringen af dansk design oplever vi mange, der hylder de gamle designklassikere, som dukkede op efter anden verdenskrig. Med inspiration fra Bauhaus- bevægelsen placerede Finn Juhl, Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Poul Kjærholm, Kaj Bojesen og Hans Jørgen Wegner sig på verdenskortet med en ny fortolkning af funktionalisme, der viste, at smukt og holdbart dansk design kunne være tilgængeligt for den brede middelklasse. Dansk design ville mere end bare det smukke møbel – det var et markant bidrag til at skabe rammerne for “det gode liv” og til at skabe et nyt og bedre samfund.

I dag lever klassikerne fra efterkrigstiden videre. Som smukke og unikke møbler, der ældes med skønhed. Men virkeligheden omkring design og designerne er markant forandret. Både fordi design har udviklet sig i mange retninger og nu rummer alt fra produktdesign til grafisk design, service design, designtænkning og systemdesign. Men også fordi verden omkring vores designobjekter med masseproduktion og “den store acceleration” har ændret præmisserne for design. 

Hvor design i efterkrigstiden bidrog til den meningsfulde rejse med at løfte mennesker fra dårlige kår til øget velstand, bidrager mange designobjekter i dag til at forstærke et voksende problem – nemlig anvendelse og overforbrug af ressourcer. 

Danmark havde national Overshoot Day den 16. marts 2024 og ligger således på en skræmmende international sjetteplads, som en af de lande i verden der forbruger flest naturressourcer per indbygger. I Danmarks første Circularity Gap Report fra 2023 afdækkede vi, at det danske forbrug af jomfruelige materialer er svimlende højt: 24,5 tons per person hvert år. Det er et godt stykke over EU-gennemsnittet på 17,8 tons og over tre gange højere end det bæredygtige forbrug, som er anslået til 8 tons per person.

Så spørgsmålet er – hvordan lyder den gode fortælling om dansk design i dag? Hvilket samfundsbidrag skal design løfte i 2024?

Ny artikelserie: Dansk design i en brydningstid

I en ny artikelserie undersøger vi, hvordan den gode fortælling om dansk design lyder i dag. I 1940-1950’erne var dansk design en markant drivkraft i udviklingen af vores samfund. Kan og tør dansk design også være det i dag? Det udforsker vi i DDC – Dansk Design Center sammen med en række designere, virksomheder og eksperter.Dette er den første artikel i serien.

Ida Engholm

Se de planetære begrænsninger som et kreativt benspænd

Den positive udvikling, vi har gennemlevet de sidste 80 år med øget velstand til middelklassen, har ramt os som en boomerang med en alvorlig slagside på vores klima, miljø og biodiversitet. Og selvom design ikke kan holdes til ansvar for dette alene, har designeren, som udvikler og skaber af produkter, et stort medansvar for problemet. Som professor Ida Engholm fastslår:

“Design er en del af problemet i dag. Men derfor kan design også blive en del af løsningen.”

Vi oplever i DDC, at der er behov for en revitalisering af fortællingen om dansk design, som tager hånd om de udfordringer, vi står overfor i dag. 

Som forfatter og forperson for Designrådet, Ditte Lysgaard Vind, siger: “Dansk design står ved en skillevej. Designere skal i dag vælge, om de vil designe produkter, der er ‘nice to have,’ eller om de vil bidrage til at skabe en ny og bedre verden.”

Hvor design i efterkrigstiden responderede på et konkret behov for øget velstand, står designeren nu overfor en klima- og miljøkrise, der skaber nogle andre behov for radikalt at gentænke den måde, vi designer, producerer og forbruger produkter på. At designe for en bæredygtig fremtid er uden tvivl en krævende designopgave. Det stiller krav til designeren i forhold til at gentænke materialevalg og produktionsprocesser, men også til at udfordre måden produkter forbruges på og hvilke produkter, der overhovedet er relevante at designe i dag. 

Kan dansk design i dag bidrage til et bæredygtigt samfund?

Den voldsomme kompleksitet forbundet med bæredygtigt design kan virke som en barriere for designere i dag. Men ifølge Ditte Lysgaard Vind skal det snarere anskues som en mulighed: 

“De planetære grænser kan være et kreativt benspænd frem for en begrænsning,” siger Ditte og fremhæver, at dansk design historisk blomstrer med kreative begrænsninger.

Else Skjold. Foto: © Lisbet Holten

Og nutidens designere skal ikke kun gentænke måden, hvorpå vi designer produkter. Arbejdet med bæredygtigt design er ifølge Ida Engholm en systemisk udfordring, hvor designeren kan spille en helt central rolle i dag.

“Vore klima- og miljøkrise kræver en ny planetær designtænkning,” fortæller Ida, der med sin seneste bog, Design for the New World – from Human Design to Planet Design, udfolder spændvidden i designfaget, fra grafisk og visuelt design til systemisk og planetært design.

“Designfaget skal bruge hele sin palette af egenskaber til at gøre klimakrisen attraktiv, så alle forstår den, og alle kan og har lyst til at handle på den. Design skal give os metoder til ‘at blive i besværet’,” siger Ida med henvisning til Donna Haraway’s bog, Staying with the Trouble. “Samtidig skal designere bidrage til at skabe konkrete visioner på alternative måder, fremtiden kan formes på. Historisk har designere og arkitekter altid været fremtidsbyggere, som har inspireret beslutningstagere og andre samfundsformende aktører. Vi skal revitalisere de kompetencer i forhold til skabe billeder af nye verdener af livskvalitet med respekt for de planetære grænser”.

Og selvom vi skal tænke frem i udviklingen af nye løsninger, understreger Else Skjold, at vi ikke må glemme vores historie. “Vi kan bruge vores designarv meget bedre” fortæller Else Skjold. “Nogle af de styrker, vi kan trække på fra vores designarv er vores brugerforståelse, som i dag er vigtigere end nogensinde, nu hvor vi også skal til at tjene penge på cirkulære løsninger ude i brugsfasen. Når vi ikke længere kan leve af kun at lave nyt, så må designeren spørge sig selv, hvad givne produkter og materialer kan bruges til af hvem. Det er ikke en teknologisk løsning. Det er et designbreb. 

Er designbranchen klar til at gribe udviklingen?

Potentialet for designeren til at bidrage til cirkularitet og den bæredygtige omstilling virker stort. Men er branchen i Danmark klar til den omvæltning? Er der rum for udvikling og transformation hos de bureauer, virksomheder og organisationer, der beskæftiger nutidens designere i Danmark? 

Else Skjold og Ida Engholm fortæller om, hvordan designstuderende på Det Kongelige Akademi møder virkeligheden, efter de færdiggør deres studie. 

“Nyuddannede designere kommer med en kæmpe glæde, forelskelse og talent for design, men de er meget ulykkelige over den måde, branchen fungerer på. Der er hverken tid eller råd til at lave de gode produkter, som de føler, de kan være bekendt. Det er en branche, der er meget gammeldags, og det skal de selvfølgelig vide. Den bæredygtige omstilling af branchen er nok den største omstilling, siden vi globaliserede stort set hele tekstilsektoren for 30 år siden, så de studerende skal vide, at der er en kæmpe omvæltning i gang. Der er derfor også et stort mulighedsrum, som vi prøver at klæde dem på til at handle i,” fortæller Else Skjold. 

Ditte Lysgaard Vind

“Der er en træghed i systemet, der kun selektivt åbner op for forandringer. Selvom designbranchen på nogle områder er innovativ, er der en stærk tilbøjelighed til at holde fast i, at ‘vi gør som vi plejer,’” siger Ida Engholm og tilføjer: “Jeg møder en konkurrencedagsorden i virksomhederne, der gør, at man ikke deler viden og erfaringer på tværs. Vi har svært ved at forstå den større fælles dagsorden og få samlet os omkring nogle mål, der er større end os selv.”   

Ditte Lysgaard Vind, Else Skjold og Ida Engholm peger alle på, at vi skal være forsigtige med udelukkende at se på designfaget og designeren, når vi vurderer, hvordan branchen trives i dag. For i transformationen mod et bæredygtigt og cirkulært samfund, må designeren ikke arbejde alene i et vakuum, men skal indgå i tætte samarbejder på tværs af fagområder og ud i værdikæderne. Fx ved at indlede tættere samarbejder med materialeeksperter, producenter, lovgivere, virksomhedsledere, forskere, og brugerorganisationer.

Tættere sammen, bedre løsninger

Som Danmarks nationale designcenter fornemmer vi, at dansk design er i en brydningstid. Vi oplever også selv, at der er begrænset med rum, muligheder, ressourcer, fælles tiltag og tværfaglige mødesteder vi kan henvise de ambitiøse designere, vi møder, til. Designere, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor bæredygtigt og cirkulært design og udfordrer måden, vi går til designopgaver i dag. Vi drømmer også om, at designbranchen i de kommende år samler sig tættere om at løse de svære opgaver, som vores klima- og miljøkrise stiller designeren. 

Her i DDC undersøger vi, hvordan vi gennem projekter og tiltag kan støtte designere i udviklingen mod mere bæredygtige og cirkulære tiltag. Og over de næste måneder vil vi i denne artikelserie belyse nogle af de stærke eksempler fra designbranchen, hvor modige og visionære designere går forrest i arbejdet med at transformere designfaget.

Følg med på vores LinkedIn eller månedlige nyhedsbrev – og kontakt mig, hvis I har gode fortællinger om, hvor I ser, design er på vej hen.

Julie Hjort

Director of Sustainable Transition

Mail jhj@ddc.dk
Phone +45 2575 8933
Social LinkedIn

Har du input eller spørgsmål til artiklen?

Relateret indhold:

Can’t get enough of design and innovation? We hear you. And we have you covered.

Sign up for our newsletter to get the latest from our world delivered straight to your inbox.

Sign up for the ddc newsletter

Copenhagen

Bryghuspladsen 8
BLOX, 2. floor
1473 Copenhagen
CVR 3699 4126

Kolding

Dyrehavevej 116
Design School Kolding
6000 Kolding
CVR 3699 4126

Unless otherwise stated, all content on this website is presented under the Creative Commons Attribution License.