Sådan blev eleverne på Vesterbro Ny Skole mødt, da de over fire dage deltog i et eksperimenterende undervisningsforløb, hvor fantasi og fremtid fik hovedrollen. Med Tidstjenesten som fiktiv afsender og en mystisk mission som ramme, blev elever fra 5.X og 5.V rekrutteret som fremtidsagenter med en særlig opgave: at hjælpe med at udvikle fremtidens skolefag.

Gennem spekulative fortællinger og scenarietænkning blev eleverne ført ind i et legende og anderledes læringsrum. De trådte ind i syv fiktive fag såsom Påfyldningsfag, Overlevelsesimprovisation, Fredsfag og Planetpleje. Hvert fag var iscenesat med lyde, dufte, rekvisitter og ritualer, der stimulerede sanserne og skabte nærvær. Her fik eleverne mulighed for at udforske, sanse og handle med hele kroppen, og de blev opfordret til at sanke “fremtidsfund”, som kunne bruges i arbejdet med deres egne fag.

Undervejs samlede hver elev sine oplevelser og idéer i en personlig kasse – en slags arkiv, værktøjskasse og refleksionsrum i ét. Kassen blev gradvist fyldt med artefakter, noter og materialer fra de syv fag, og blev til sidst forvandlet til et mini-pop-up plateau: et fysisk bud på, hvordan et fremtidigt fag kunne se ud og føles.

Afslutningsvis blev forløbet rundet af med en fælles udstilling, hvor elevernes fremtidsfag og pop-up plateauer blev vist frem for lærere, forældre og hinanden. Det blev et rum for stolthed og dialog og et vidnesbyrd om, hvordan undervisning kan se ud, når forestillingsevne og fremtidstænkning får plads i skolen.

Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival
Projektet løber fra marts 2024 til foråret 2025.

Key takeaways

1. Forestillingsevne skal trænes over tid, men spirer hurtigt i kreative rammer
   Allerede få dage inde i forløbet kunne både lærere og facilitatorer se, hvordan elevernes evne til at forestille sig noget andet, og større, blev styrket. Gennem legende og sanselige formater fik eleverne adgang til en forestillingskraft, der ellers sjældent aktiveres i traditionel undervisning. De fandt hurtigt ind i de fiktive universer, og mange udviklede idéer til nye fag, der afspejlede både håb, humor og kompleks tænkning.
2. Elever trives i fag, hvor de må skabe, sanse og drømme
   Flere elever gav udtryk for, at det var rart at lave “noget andet end normalt”. De beskrev det som sjovt, trygt og spændende at arbejde med egne idéer, bevæge sig, være kreative og indsamle ting i stedet for at sidde stille. I deres egne fremtidsfag prioriterede de aktiviteter, hvor man kunne samarbejde, bygge og tænke frit. Det er tydeligt, at rammer, der aktiverer hele kroppen og flere sanser, styrker både deltagelsen og glæden ved at lære.
3. Lærernes blik på eleverne ændres, når rammerne bliver mere sanselige og frie
   Lærerne oplevede, at nogle elever, der normalt er tilbageholdende eller udfordrede i almindelig undervisning, pludselig trådte frem og tog initiativ. Det ændrede deres opfattelse af, hvad eleverne rummer, og hvilke styrker der kommer i spil, når læring tænkes mere eksperimenterende. Det peger på et potentiale i at bruge design og scenarier som metode til at nuancere lærerens forståelse af børns forskellige måder at lære på.
4. Det sociale fylder mest i elevernes skoleliv, og er nøglen til motivation
   Når eleverne skabte deres egne skolefag, var det gennemgående, at fagene handlede om fællesskab, relationer og trivsel. Det var vigtigt for dem, at fagene lagde vægt på at være sammen, være i naturen, hjælpe hinanden eller udtrykke sig kreativt. Det viser, at det sociale ikke bare er en ramme om læring, men en essentiel del af selve læringen, og noget, der i høj grad driver motivation.
5. Fremtidsscenarier kan bruges som spejl for elevernes trivsel i nutiden
   Scenarietænkningen gav eleverne et trygt rum til at tale om nutidige bekymringer uden at skulle pege direkte på dem. Når eleverne fik til opgave at designe en skole i fremtiden, gav det anledning til at beskrive, hvad de savner, drømmer om eller gerne vil ændre i deres nuværende hverdag. De talte for eksempel om mere bevægelse, mindre pres og flere kreative fag. Fremtiden bliver et legende og omsorgsfuldt sprog for det, der er svært at tale om i nutiden.
6. Evaluering
   Evalueringen er gennemført af Go Zebra i samarbejde med adjunkt Line Gad Christiansen fra Designskolen Kolding og bygger på pre- og postspørgeskemaer, elevinterviews og evaluering med lærerteamet. Evalueringen viser, at det at arbejde med fremtidens skole er en nøgle til at forstå elevernes perspektiver på de udfordringer, de oplever i nutidens skole. Eleverne længes efter en skole, hvor læring hænger sammen med det sociale og deres egne interesser, og evalueringen peger på, at motivationen styrkes, når undervisningen gøres mere sanselig og relevant.