Spring til indhold

Om DDC –
Dansk Design Center

Verden er blevet mindre forudsigelig. På kort tid har virkeligheden ændret sig markant for danske virksomheder. Geopolitiske spændinger, nye handelsbarrierer og stigende regulering skaber usikkerhed – og stiller høje krav til omstilling og handlekraft. I den virkelighed kan design gøre en afgørende forskel.

Hos DDC – Dansk Design Center arbejder vi for at styrke dansk erhvervslivs konkurrencekraft gennem design. Vi ser design som et strategisk værktøj, der styrker virksomheder og hjælper dem med at udvikle løsninger, der både matcher kundernes behov, lever op til lovgivningen – og samtidig gør dem mere robuste og fremtidsparate. 

Design er mere end pynt. 9 ud af 10 virksomheder, der arbejder med design, styrker deres evne til at skabe et stærkt brand, møde markedsbehov og navigere i en verden i forandring – dét er konkurrencekraft.  Alligevel er det langt fra alle, der udnytter potentialet. Alt for få ved, hvad design er – og hvilken værdi det kan skabe. Det vil vi  ændre på.

I samarbejde med interesse- og brancheorganisationer, fonde og Danmarks dygtige designere, hjælper  virksomheder – særligt SMV’er – med at gøre design til en aktiv del af forretningsstrategien – fra idé til eksekvering. Vi gør design konkret, praktisk og til at handle på. Med værktøjer, viden og sparring viser vi, hvordan design kan blive en naturlig og værdiskabende del af virksomhedens hverdag.


Viden du kan handle på

Med afsæt i jeres virkelighed, klæder vi jer på til at:

  • udvikle løsninger, der imødekommer både brugere og lovkrav.
  • styrke innovation og tænke bæredygtighed ind fra start.
  • opbygge et stærkere brand og skille jer ud fra konkurrenterne.
  • arbejde mere målrettet og effektivt.
  • stå stærkere i en verden i forandring.

Sammen med virksomheder og partnere i hele landet gennemfører vi eksperimenterende – men praksisnære – udviklingsforløb, hvor vi undersøger, hvordan design kan være en drivkraft for konkurrencekraft – både nu og på længere sigt. Og den viden vi skaber, deler vi – så den kan komme flest muligt til gavn.

Design spiller også en nøglerolle i den grønne omstilling. Op mod 80 % af et produkts miljøpåvirkning besluttes i designfasen. Derfor er design ikke bare en mulighed, men en nødvendighed, hvis Danmark skal nå sine klimamål.

Vi tror på, at danske virksomheder har potentialet til at blive verdens bedste til at omsætte design til konkurrencekraft. Og vi står klar til at hjælpe jer i gang.

Vi anvender GDPR-kompatible platforme til ekstern kommunikation og markedsføring. Derudover følger vi etiske principper for publicering – det vil sige faktatjekke, kun at offentliggøre godkendte citater og indhold fra kilder, samt at linke til kilder, hvis de er tilgængelige online. Hvis ikke, henviser vi med forfatterens efternavn og udgivelsesår. Vores indhold er som udgangspunkt open source og frit tilgængeligt for alle.

Kan du ikke få nok af design og innovation?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra DDC i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

DDC – Dansk Design Center

Bryghuspladsen 8
BLOX, 2. sal
1473 København K
CVR 3699 4126

Medmindre andet er angivet, præsenteres alt indhold på denne hjemmeside under Creative Commons Attribution License.