Erfaringerne fra Nordvangskolen illustrerer, hvordan man kan arbejde med de forskellige typer af rum i bygninger for at fremme de sociale relationer og dermed skabe ny indlæringsadfærd blandt eleverne.

Mindre rum faciliterer nære relationer
På Nordvangskolen er de mindre rum blevet optimeret for at skabe variation, plads til fordybelse og ikke mindst styrke de nære relationer. Eksempelvis er klasseværelser og små opholdsrum blevet designet til at understøtte både elevernes sociale interaktioner og deres læring med nye møbler og belysning der invitere til intimitet og ro.

Mellemrum skaber nye fællesskaber
Der ud over er der arbejdet med skolens “tomme kvadratmetre” som gangarealer og mellemrum for at bringe dem til live og understøtte specifikke formål og nye fællesskaber. På Nordvangskolen er svalegangene f.eks. blevet forvandlet til aktive lærings- og pauserum, hvor bænke er installeret for at fremme gruppearbejde og læring i et afslappet og mere dynamisk miljø.

Indretningen af fællesarealer med cafémøbler og belysning skaber en afslappet, inkluderende atmosfære, der giver eleverne mulighed for at interagere og samarbejde i større grad end tidligere.

Hvordan kan rum mellem bygninger styrke lokale fællesskaber? I en tid hvor fællesskab og naboskab har fået øget betydning for vores livskvalitet og trivsel, har KAB arbejdet strategisk med at udvikle og bygge fællesarealer, der kan fremme de stærke lokale og stedsspecifikke fællesskaber. Gennem en kombination af brugerinddragelse, samskabelse og testforløb har de udviklet løsninger, der tager udgangspunkt i de reelle behov hos beboerne og de specifikke fysiske rammer i hvert lokalområde.

Mange fællesarealer i boligområder, særligt mellem bygninger, har traditionelt været passive – enten overtaget af parkering og cykelstativer eller blot ubrugt plads. Under coronaperioden blev behovet for at genopfinde disse rum tydeligt. Beboere efterspurgte nye måder at mødes på og potentialet i de udendørs fællesarealer blev pludselig en central dagsorden. Initiativet “Bedre fælles rum” greb det momentum ved at gentænke uderummene mellem bygningerne, så de netop kunne styrke naboskab, sundhed og trivsel.

Samskabelse og stedsspecifik tilpasning
Boligområder varierer meget – både i fysisk identitet, beboersammensætning og behov. Kontekstforståelsen er derfor afgørende når nye løsninger skal udvikles for at sikre en stedsspecifik tilpasning. Det løste KAB blandt andet ved:

• Dialog og gåtursinterviews med aktører i deres egne områder for at identificere behov og potentialer
• Samskabelse med tværfaglig fokus og tidligt involvering af brugerne. Således bestod et udviklingsteam ofte af beboerne, driftpersonalet, landskabsarkitekten, antropolog/sociolog og andre eksperter.
• Prototypeforløb: Test af nye fællesrumsfunktioner for at evaluere effekten i praksis.

De konkrete løsninger under “Bedre fælles rum” understøtter ønskes om at styrke de lokale fællesskaber:

1. Fleksible opholdszoner for alle generationer: Nye fællesarealer er designet med fokus på naturlig leg og funktionalitet på tværs af aldersgrupper. At have et socialt rum tæt på ens hjem fremmer livskvaliteten.
2. Grønne områder og biodiversitet som samlingspunkt: Biodiversitet er blevet en integreret del af fællesrummene – ikke kun for naturens skyld, men også for at skabe rum, hvor mennesker kan samles. Beplantning, små haver og naturbaserede løsninger har vist sig at være effektive til at understøtte trivsel og opholdskvalitet.
3. Fra tomme rum til aktive fællesskabszoner: Gårdrum og gangarealer, der før var ubenyttede, er blevet transformeret til levende mødesteder med indbydende opholdsområder.