Spring til indhold
Event

MorgenFORMAT: Cirkulære udstillingspraksisser

23 september 2025
8:30 – 9:30
Dato 23. september 2025
Tid 8:30 – 9:30
Pris Gratis
Lokation Designmuseum Danmarks café, FORMAT
Tilmeld dig her

Kan man skabe ekstravagante udstillinger og events – og samtidig være bæredygtig?

Til denne udgave af MorgenFORMAT dykker vi ned i spørgsmålet sammen med tre stemmer fra krydsfeltet mellem kunst, strategi og bæredygtighed: Gry Worre Hallberg, kunstnerisk leder i Sister’s Hope, Frederik Larsen fra konsulentbureauet In futurum og bæredygtighedskonsulent Mathias Peitersen.

Sammen undersøger vi, hvordan det rette designmindset kan forene storslåede visioner med omtanke for ressourcer og klima. Hvordan arbejder man med sensibilitet, tilstedeværelse og tværgående samarbejder som konkrete værktøjer i udstillingsdesign? Og hvilke praksisser baner vejen for en mere regenerativ tilgang til kunstneriske formater?

MORGENFORMAT inkluderer en kop filterkaffe, og der vil være mulighed for at tilkøbe specialkaffe og brød i caféen.

Om MorgenFORMAT

MORGENFORMAT er Designmuseum Danmarks nye format for de morgenfriske, der gerne vil klædes på til både de faglige snakke såvel som dem, der foregår i frokostpausen.

Hvert MORGENFORMAT afsluttes med, at vores gæster kommer med et par bud på designobjekter som ingen bør undvære og nogle tips til bøger, podcasts eller serier, som ingen med interesse for design bør snyde sig selv for.

Kan du ikke få nok af design og innovation?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra DDC i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

DDC – Dansk Design Center

Bryghuspladsen 8
BLOX, 2. sal
1473 København K
CVR 3699 4126

Medmindre andet er angivet, præsenteres alt indhold på denne hjemmeside under Creative Commons Attribution License.