Spring til indhold
Nyhed

Her er vinderne af Danish Design Award 2025
– dansk design viser handlekraft i en verden i forandring

21. nov 2025

Et byggemateriale af aske, et system, der forvandler danske hjem til energikilder og et historisk farvepigment fundet i den jyske muld. Det er tre af årets vindere af Danish Design Award, der viser, at dansk design er mere end pynt – det kan tage ansvar og forme en bedre fremtid.

Fredag aften blev otte danske designløsninger kåret til vindere af Danish Design Award i Industriens Hus. Fælles for dem alle er, at de udfordrer vores forståelse af, hvad design er – og hvad det kan. Danish Design Award hylder netop de løsninger, som har potentialet og viljen til at forme en bedre fremtid: løsninger, som skaber meningsfuld forandring for både mennesker og planeten. 

Blandt vinderne finder vi design, som bidrager med alt fra at løse nogle af nutidens største udfordringer, som flygtninge- og klimakrise, til at lette hverdagen for mennesker med tabuiserede udfordringer såsom inkontinens eller angst. 

Juryformand ved Danish Design Award, Kaave Pour, er begejstret for den retning, som årets award-vindere er med til at sætte for dansk design: 

“Årets vindere viser, at dansk design ikke kun vurderes på form, men på den klarhed og handlekraft, en løsning giver brugeren. Det er her, kvaliteten ligger: i løsninger, der gør en mærkbar forskel i menneskers liv.”

“Årets vindere viser, at dansk design ikke kun vurderes på form, men på den klarhed og handlekraft, en løsning giver brugeren. Det er her, kvaliteten ligger: i løsninger, der gør en mærkbar forskel i menneskers liv”

Kaave Pour

Juryformand ved Danish Design Award

Vinderne af Danish Design Award 2025 er:

Digital Gateway – en digital platform, der giver flygtninge adgang til livsvigtig information
Homegrid – et intelligent energisystem, der gør private hjem til energikilder
Levitate Forever Series – en benprotese for højaktive amputerede mennesker 
Obtinu – en diskret silikoneprop mod ufrivillig vandladning
Thoravej 29 – et kreativt arbejdskollektiv med missionen om at skabe positiv forandring
Clever Café – en grøn ladestation, der lader både biler og mennesker op
Rumett – Gipsplader lavet med aske, som øger brandsikkerheden og sænker klimaaftrykket
Løvskal Ochre – naturligt farvepigment udvundet fra den jyske Løvskal-mine

Læs mere om vinderne her.

Digital Gateway, winner of Best of the Best – Danish Design Award 2025

Digitalt design til flygtninge vinder Best of the Best

Flere end 100 millioner mennesker er på flugt verden over. I en tid med krig, klimaforandringer og nedskæringer i nødhjælp kan adgang til kritisk information være det, som redder liv – men den er ofte svær at få fat i.

Netop den udfordring adresserer årets vinder af Best of the Best, UNHCR’s digitale platform “Digital Gateway”. Løsningen giver flygtninge adgang til pålidelig og livsvigtig information under selv de vanskeligste forhold.

“Vores vigtigste mål er at gøre hverdagen lettere for mennesker på flugt – uanset hvor de befinder sig. Digital Gateway skal fungere på alle typer telefoner, også dem med små skærme og begrænset hukommelse, og den skal være let at oversætte,” fortæller designer hos UNHCR, Eilidh Urquhart.

Skønheden ligger i den forskel, designet skaber

Digital Gateway er ikke det, vi normalt forbinder med et æstetisk produkt i en dansk designkontekst. Men det er lige præcis enkeltheden, som er grunden til, at platformen fungerer.

“Noget, der virker intuitivt ét sted, kan være uforståeligt et andet. Den største udfordring har været at skabe et enkelt design, hvor alt overflødigt er skåret fra, så alle kan forstå og få gavn af løsningen,” siger Eilidh Urquhart.

Digital Gateway er et vigtigt eksempel på, hvor dansk design er på vej hen, mener juryformand Kaave Pour:

“Digital Gateway er ikke den typiske reference, man forbinder med dansk design. Men netop derfor er løsningen vigtig. Den fokuserer på det helt nødvendige og tager udgangspunkt i den virkelighed, mennesker på flugt står i. Det er et klart eksempel på design, der gør noget komplekst brugbart – dér, hvor det virkelig betyder noget.”

Download pressefotos her (vi opdaterer løbende med billeder fra award-aftenen).

 

“Vores vigtigste mål er at gøre hverdagen lettere for mennesker på flugt – uanset hvor de befinder sig. Digital Gateway skal fungere på alle typer telefoner, også dem med små skærme og begrænset hukommelse, og den skal være let at oversætte”

Eilidh Urquhart

Designer hos UNHCR

Rumett, winner of Young Ideas – Danish Design Award 2025

Clever Café, winner of Danish Design Award 2025

Thoravej 29, winner of Danish Design Award 2025

Løvskal Ochre, winner of Yound Ideas – Danish Design Award 2025

Levitate, winner of Danish Design Award 2025

Obtinu, winner of Danish Design Award 2025

Homegrid, winner of Danish Design Award 2025

Digital Gateway, winner of Best of the Best – Danish Design Award 2025

Rumett, winner of Young Ideas – Danish Design Award 2025

Clever Café, winner of Danish Design Award 2025

Thoravej 29, winner of Danish Design Award 2025

Løvskal Ochre, winner of Yound Ideas – Danish Design Award 2025

Levitate, winner of Danish Design Award 2025

Obtinu, winner of Danish Design Award 2025

Homegrid, winner of Danish Design Award 2025

Digital Gateway, winner of Best of the Best – Danish Design Award 2025

Rumett, winner of Young Ideas – Danish Design Award 2025

Clever Café, winner of Danish Design Award 2025

Thoravej 29, winner of Danish Design Award 2025

Løvskal Ochre, winner of Yound Ideas – Danish Design Award 2025

Levitate, winner of Danish Design Award 2025

Obtinu, winner of Danish Design Award 2025

Homegrid, winner of Danish Design Award 2025

Digital Gateway, winner of Best of the Best – Danish Design Award 2025

Maria Damgaard Jensen

Journalist and PR Manager

Mail mdj@ddc.dk
Telefon +45 2921 9830
Social LinkedIn

Er du journalist og ønsker du at komme i kontakt med vinderne af Danish Design Award?

Kan du ikke få nok af design og innovation?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra DDC i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

DDC – Dansk Design Center

Bryghuspladsen 8
BLOX, 2. sal
1473 København K
CVR 3699 4126

Medmindre andet er angivet, præsenteres alt indhold på denne hjemmeside under Creative Commons Attribution License.