I takt med stigende ressourceknaphed, eksploderende materialepriser og skærpede klimakrav er det slut med at betragte materialer som passive byggesten, vi vælger i sidste øjeblik og uden store overvejelser. Under overskriften Resourceful Creation har DDC – Dansk Design Center i samarbejde med maker under dette års Material May festival vendt designprocessen 180 grader: Hvad sker der, hvis det ikke er produktet, der dikterer materialet, men materialet, der former designet?

Det kan tage tid at omstille produktionen og skabe produkter på materialernes præmisser, men det er samtidig det, der kan bidrage til at bygge robuste forretningsmodeller og styrke innovationskraften. Hvis danske produktionsvirksomheder og designere skal omsætte og implementere denne tilgang til konkurrencefordele, peger vores indsigter på fem gennemgående, strategiske perspektiver, branchen bør arbejde med:

Tip 1: Vend processen om – lad materialet forme produktet

Når vi skal omstille os til en virkelighed med stigende ressourceknaphed, kan en løsning være at vende designprocessen om og lade materialets naturlige udtryk og iboende egenskaber være det, der definerer form og funktion. Et kreativt benspænd er for eksempel at starte produktudviklingen i containeren med restaffald eller i materialelaboratoriet. Sørg for at den nødvendige materialeviden lever på tværs af afdelingerne – ved at investere internt i materialeviden, så der er taget højde for råvarernes kemi og livscyklus lige fra den spæde udvikling til indkøb, produktion og marketing. Når I anskuer materialer som dynamiske processer i et større system, forvandler I cirkulære strategier til rå innovationskraft.

Tip 2: Sæt materialerne fri og del jeres fejl og læringer

Gør op med de forældede, statiske materialekategorier, der låser ressourcer fast til én bestemt funktion eller presser dem ind i rigide, forudbestemte kasser. Skift i stedet fokus til materialernes kemiske sammensætning og dynamiske potentialer. Det kræver åbne vidensmiljøer, hvor vi deler læringer, testresultater og uundgåelige fejl. På den måde undgår vi, at branchen spilder tid på at begå de samme fejl i udviklingen af cirkulære materialer – og lærer af hinanden, når vi finder nye anvendelsesmuligheder for eksisterende materialer.

Del derfor dine læringer, testresultater og uundgåelige fejl gennem open source vidensmiljøer. Ved at skabe en kultur, hvor vi lægger både dokumenterede fakta og blinde veje åbent frem, giver vi plads til et langt mere eksperimenterende blik på ressourcerne. Når vi bygger videre på hinandens erfaringer, frigør vi den kollektive innovationskraft og åbner for nye, stærke samarbejder på tværs af branchen.

Tip 3: Gentænk forretningsmodellen og tag et livslangt materialeejerskab

Det er afgørende for den cirkulære omstilling, at virksomhederne fastholder deres ansvar for materialerne – også efter produktet er sendt på markedet. Hvis vi for alvor vil den cirkulære omstilling, må vi stille det afgørende, strategiske spørgsmål: Hvem ejer materialet over produktets fulde levetid – og hvem har ansvaret, når produktet er udtjent?
Gentænk forretningsmodellen ved i højere grad at bygge den op omkring et mindset om udvidet materialeejerskab. Det kan for eksempel ske i form af product/service-modeller såsom take-back-systemer eller nye former for samarbejder og partnerskaber på tværs af industrier og værdikæder. Ved at fastholde kontrollen over ressourcerne fra udvinding til efterliv sikrer I i højere grad, at de værdifulde materialestrømme kan cirkuleres, og at materialernes værdi bevares i højest mulig grad.

Tip 4: Oplys forbrugeren – Gør gennemsigtighed til jeres valuta

Vores brug-og-smid-væk-kultur har svækket båndet mellem forbrugeren og tingenes oprindelse. For at genvinde den kritiske sans må vi give kunderne adgang til den viden, det kræver at passe på produkterne. Ved at dele indsigt i, hvordan man plejer, vedligeholder og reparerer, hjælper I forbrugeren med at transformere sig fra passiv modtager til aktiv materialeforvalter.

At løfte samfundets kollektive materialedannelse er dog ikke noget man som virksomhed kan gøre alene. Det kræver strategiske alliancer på tværs af hele økosystemet – mellem leverandører, producenter, forskere, designere og offentlige aktører. Det er netop denne systemiske brobygning, der gør det muligt at skabe et fælles løft af samfundets kollektive materialedannelse.

I kan starte med at opbygge en gennemskuelig vidensinfrastruktur ved blandt andet at:

• Grib det digitale produktpas: Vær proaktiv med data om produktets livscyklus.
• Gør materialets rejsen til en fortælling: Fortæl åbent om materialets oprindelse, forarbejdning og efterliv i jeres branding.
• Oplys gennem produktet: Vis konkret, hvordan designet holdes i live over tid.

Det behøver ikke at begynde med en stor, uoverskuelig transformation fra dag ét. Tværtimod skabes momentum ofte af de små, konkrete skridt. Et enkelt alliance, et pilotprojekt eller en fælles videndelingsindsats er ofte nok til at gøre den systemiske omstilling håndgribelig og succesfuld.

Tip 5: Lav produkter, der taler til følelserne

Materialer af høj kvalitet er ikke altid nok til at sikre et langt produktliv. Hvis forbrugerne skal have lyst til at passe på og beholde deres ting, må designere og virksomheder skabe en langvarig relation mellem menneske og produkt. Denne emotionelle holdbarhed er en ofte overset strategi i cirkulære forretningsmodeller. Eller som designprofessor Jonathan Chapman formulerer det: “Affald er et symptom på fejlslagne relationer.”

I kan styrke den relation ved at designe til forandring:

• Vælg materialer, der patinerer: Gør op med idealet om, at alt skal være fejlfrit og skinnende. Sats i stedet på materialer, der ældes med ynde og modnes over tid.
• Motivér til reparation: Skab nemme, konkrete reparationsmuligheder og byg en forretning op omkring reservedele og opgraderinger, der kan følge kunden gennem livet.

Emotionel holdbarhed er naturligvis ikke den rette kur for alle. Strategien er oplagt til de produkter, vi lever med og bruger over tid. For industrielle komponenter, råvarer og usynlige mellemledsprodukter vil andre cirkulære strategier være mere relevante.