Skure bygget på kærlighed til brugt tømmer

Foto: Darewhan Almin

Case

Næste:
Skure bygget på kærlighed til brugt tømmer

Næste laver arkitekttegnede skure af genbrugstræ. Forretningen kører og materialerne strømmer ind. Stifter og ejer af Næste, Niels Jakubiak Andersen, drømmer om, at skuret kan være med til at ændre vores syn på materialer

Foto: Jonathan Weimar

Niels Jakubiak Andersen stod midt i en bunke solide bjælker og spær. Træet bar tydelige spor af et tidligere liv, men fejlede intet. Alligevel kunne det ikke bruges i almindeligt byggeri, fordi genbrugstræet manglede den lovpligtige kvalitetsmærkning. Det var her, at idéen til Næste opstod under en nedrivning i København for cirka 7 år siden.

“Vi stod med materialer af allerhøjeste kvalitet, som intet fejlede – men som formelt set blev betragtet som affald,” fortæller Niels Jakubiak Andersen, og fortsætter:

“Jeg har altid haft en forkærlighed for træ med spor af tidligere liv, og jeg tænkte: Det her må man da kunne bruge til noget fornuftigt.”

Fra taget fik han øje på et skur foran hver eneste bygning – og pludselig faldt brikkerne på plads. Skuret, ofte overset men allestedsnærværende, er nemlig ikke underlagt de samme strenge regler, som det er tilfældet med boliger og kontorer. Derfor må genbrugstræet godt benyttes i opførelsen af skure.

Skuret tilpasses de skæve brædder

Hos Næste starter alt med træet. Virksomheden får i dag leveret brugt tømmer fra større nedrivningsfirmaer, og allerede før nedrivningen går i gang, bliver materialerne kortlagt. Træet bliver derefter nænsomt demonteret, renset og bearbejdet på Næstes eget værksted, før det får nyt liv i produktionen.

Noget træ kan bruges direkte, andet kræver tilpasning – og intet er helt ens. Derfor er det ikke materialet, der skal passe ind i en fast form, men produktionssystemet, der er designet til at rumme variationerne.

“Du kan ikke tvinge genbrugstræ til at opføre sig som nyt. Så vi har skabt et fleksibelt byggesystem, der tager højde for skævheder og forskelle. Det handler om at bruge det, vi har – på en klog måde,” siger Niels Jakubiak Andersen.

Skurene bygges som præfabrikerede moduler, lidt ligesom et legosæt. Det gør det muligt at producere effektivt og opsætte skurene hurtigt – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller æstetisk kvalitet.

Til andre virksomheder og designere, der vil arbejde mere cirkulært, lyder Niels Jakubiak Andersens råd:

Tænk stort: Forestil dig, hvordan din forretning skal se ud om ti år. Har du adgang til de materialer, du baserer dig på? Hvordan ser din værdikæde ud, hvis den skal være både stabil og bæredygtig?
Start småt: Find en niche. Ét materiale. Ét produkt, som i dag ikke bliver genbrugt – og vis, at det kan lade sig gøre.
Test tidligt: Lav en prototype. Indgå en aftale med en kunde om at afprøve løsningen.
Brug design: Brug design til at forbinde materiale, brugerbehov og produktion. Det er en iterativ proces med løbende test og tilpasning.

Foto: Darewhan Almin

Levedygtige løsninger skabes gennem fejl

Hos Næste er design ikke kun pynt – det er en måde at arbejde på fra start til slut. En måde at udvikle løsninger på gennem afprøvning og justering i tæt kontakt med virkeligheden. Det betyder, at man ikke forsøger at gøre alt perfekt fra begyndelsen, men tør teste idéer tidligt og lære af det, der ikke virker.

Den første prototype blev til under Circular Construction Challenge – et internationalt initiativ fra DDC – Dansk Design Center og Realdania med fokus på at reducere byggeaffald. Sammen med to andre blev de udvalgt til et seks måneders forløb, hvor de fik hjælp fra eksperter og økonomisk støtte til at udvikle både produkt og forretningsmodel.

Kort tid efter blev de første skure testet i samarbejde med Københavns Kommune. De var stadig kun prototyper – ufærdige, som det ligger i ordets natur – og det var helt bevidst.

“Vi udviklede skuret 80 procent færdigt og testede så resten i virkeligheden. Derefter justerede vi frem og tilbage, indtil det fungerede i praksis,” forklarer Niels Jakubiak Andersen, og fortsætter:

”Du lærer langt mere af at bygge ét skur helt færdigt end af at tegne ti, der ser godt ud på papir.”

Med andre ord er det den løbende tilpasning til materialer, brugere og omgivelser, der gør et produkt mere levedygtigt – fordi det formes i tæt samspil med den virkelighed, det skal eksistere i.

Kunderne skal vælge genbrug til

I dag er Næste en virksomhed med 25 ansatte og en sund økonomi – helt uden investorer. Men det har taget syv år at opbygge stabile materialeflows og udvikle en produktionsform, der kan håndtere materialernes uforudsigelighed. For cirkulære produkter sælger ikke sig selv.

“Folk køber vores skure, fordi de er funktionelle og flotte – ikke nødvendigvis fordi de er bæredygtige. Derfor skal vi kunne konkurrere på lige fod med de konventionelle løsninger – både på pris, kvalitet og æstetik,” siger Niels Jakubiak Andersen.

Den største udfordring har indtil nu været at sikre stabile leverancer og muligheden for at skalere produktionen. Men i dag ligger udfordringen et andet sted.

“Vi kan nu levere i større mængder, men efterspørgslen følger ikke helt med. Ikke fordi vi ikke er klar – men fordi markedet ikke er fulgt med endnu,” forklarer Niels Jakubiak Andersen, og fortsætter:

“Det kræver en adfærdsændring, især blandt dem, der står for indkøb i for eksempel boligforeninger. De skal turde vælge det cirkulære og ikke mindst kvaliteten til – også når det ikke er det oplagte og det mest billige valg.”

"Folk køber vores skure, fordi de er funktionelle og flotte – ikke nødvendigvis fordi de er bæredygtige. Derfor skal vi kunne konkurrere på lige fod med de konventionelle løsninger – både på pris, kvalitet og æstetik"

Niels Jakubiak Andersen

Stifter og ejer af Næste

Foto: Jonathan Weimar

Mere end et skur

Hos Næste er et skur langt fra bare et sted at stille cyklen eller sortere affald. Skurene rummer langt større potentiale – og det viser sig i den måde, folk tager dem i brug på.

Således bliver nogle skure også brugt som værksteder, hvor beboere kan reparere cykler, bygge småprojekter eller bare få lov at arbejde med hænderne. Andre bliver indrettet som fælleslokaler – steder til møder, kaffepauser med naboen, fastelavnsfester eller kvarterets arrangementer. Flere skoler har endda taget skurene i brug som uformelle klublokaler for eleverne.

Ifølge Niels Jakubiak Andersen fortæller kunderne endda, at de er begyndt at sortere affaldet, holde mere orden og tage større ansvar for de fælles områder:

“Det gør noget ved rummet, at man kan se, at træet har levet før. Det giver en særlig stemning – og inviterer til at bruge det med omtanke. Folk passer bedre på det og får en større ansvarsfølelse for materialer generelt.”