Hvordan blev ‘dansk design’ en succes? Det spørgsmål debatterede en fuld sal, da Det Kongelige Akademi torsdag d. 15. august 2024 afholdt et åbent seminar. Seminaret er en del af det nye forskningsprojekt ”The Impact of Design Management on Danish Design and Design education.”

Jeg kan godt lave en spoiler alert, hvis du ikke har tid til at læse hele artiklen.

For mig er svaret: produkter (i sin bredeste forstand), talent, dansk designhistorie, et stærkt økosystem, samarbejde, det unikke danske design DNA, ledelse OG designpolitik.

Det er sjældent én ting alene, som skaber en succes. Det er oftest en holdindsats og en kombination af flere parametre krydret med ambitioner, velvilje og mod. 

Arv

Spørgsmålet og dermed perspektiver på svaret blev på seminaret belyst af nogle af Danmarks dygtigste designere gennem tiden – blandt andre Christian Bjørn. 

Christians katalog af industrielt design er så stort og imponerende, at jeg foranlediges til at svare, at dansk designs succes alene skyldes produkter og vores legacy inden for industrielt design. 

Christian understregede, at det at designe ikke er og aldrig har været et one-man show. 

Det er en holdindsats med mange forskellige fagligheder og discipliner involveret i designprocessen.

Samarbejde

Bo Linnemann, grundlægger af Kontrapunkt, tog os med på hans rejse ind i designbranchen. 

Bo brænder for bogstaver. 

Det har han altid gjort, og det gør han stadig. Bo har designet et væld af skrifttyper, som på alle måder fortæller historier om de virksomheder, organisationer og brands som Kontrapunkt har designet identiteter for. Alt fra Danske Bank, Apoteket, de fleste ministerier og styrelser, Noma, Movia og til den imponerende transformation af Ørsted fra Dong Energy.

En transformation som lykkes med så stor succes, fordi samarbejdet mellem virksomhed og designbureau er forankret hos topledelsen og i dette tilfælde med en uhyre dygtig, modig og ambitiøs CEO, som Henrik Poulsen var.

Holdbarhed

Beklædningsdesigner Vibeke Lassen Nielsen præsenterede os for arbejdsuniformens verden og gav os indblik i kunsten at designe et komplekst uniformsprogram, som skal indeholde et væld af funktionaliteter, holde i mange år, passe til al slags vejr på alle tider af året, passe til alle køn og kropsformer og ikke mindst understøtte virksomhedens tilstedeværelse i verden – bare for at nævne et udsnit af kravspecifikationerne. 

Vibeke er blandt andet designeren bag det DSB uniformsprogram, som i 80’erne (det er vi nogen, der kan huske) afløste de forhenværende triste brune uniformer. 

Mod

Johan Adam Linneballe, der blandt venner går under navnet Logo-Balle som en hyldest til det væld af logoer for danske virksomheder, som Johan og hans tegnestue har på samvittigheden, har i sin lange karriere været en af de designere, som har bidraget med vigtige erfaringer til, hvordan man udvikler store, internationale designbureauer – fx mulige partnerstrukturer og paraplyorganisationsformer.

Derudover er Johan idémanden bag det, som blev til verdensbegivenheden INDEX – senere INDEX: Design to Improve Life. Johan har turde tænke stort.

Design står aldrig alene

Vi beskriver Danmark som en designnation, og det er jeg helt enig i, at vi er. Jeg bliver faktisk gang på gang bekræftet i det, når jeg holder oplæg i udlandet eller agerer formand for den europæiske designorganisation BEDA – The Bureau of European Design Associations.

En dag som den på KADK understreger for mig, hvorfor vi er en designnation, og hvordan dansk design blev en succes. 

Vores succes er resultatet af de produkter (i sin bredeste forstand), vi har designet, det designtalent vi besidder, vores danske designhistorie, vores stærke designøkosystem bestående af en bred palette af aktører, vores evne til at samarbejde, det unikke danske design DNA, designledelse OG designpolitik.

Succesen er et resultat af flere ting – fordi design er mange ting.

Stop diskussionerne

Vi har i årenes løb brugt en del tid på at diskutere, hvad design er, hvad godt design er, og hvad dansk design er – og hvad design ikke er. 

Jeg vil ikke sige, vi har skændtes i det danske designøkosystem, men i tiden, hvor design thinking for alvor fik fat og tog fart som et mindset til innovation og problemløsning, og hvor uddannelsesinstitutioner over en bred kam og andre fagligheder hoppede med på design-vognen, har bølgerne indimellem gået højt, og vi har brugt tid på at forsøge at fastslå, hvad design er.

Rigtig og forkert – og alt midt imellem. 

Jeg har selv været aktiv i diskussionerne, og jeg er kørt træt. Hvorfor blive ved med at jagte en fastlåst definition og afgøre, om det er det ene eller det andet? Vi har jo tydeligvis til fælles, at vi for længst har indset, at design er fantastisk – design løser problemer og skaber værdi og mening.

Lad os hylde bredden 

Design er formgivning, designfaglige discipliner som bl.a industrielt design, grafisk design, servicedesign, modedesign, beklædningsdesign og digitalt design. 

Design er en tilgang og en proces, dvs. en særlig måde at lede produkt- og forretningsudvikling, som har nogle iboende karakteristika som brugerdrevet, holistisk, multidisciplinært og fremtidsorienteret.  

Design er et sæt af metoder, som byder på evnen til kreativt at besvare spørgsmål med nye spørgsmål, at eksperimentere eller at arbejde med tidlige prototyper og visualisere, så indsigter, data og koncepter bliver konkrete og letforståelige.

Design er mangfoldigt. Design skaber værdi. Design skaber konkurrenceevne. Design rummer de kompetencer og metoder, som kan hjælpe os med at løse nogle af de komplekse problemer verden står overfor.

I Danmark kan vi noget unikt, og det skal vi på alle måder værne om og udnytte til gavn for mennesker, virksomheder, samfund – og planet.

Kom nu!

Selv havde jeg til seminaret fornøjelsen af at kaste lys over dansk designpolitik før og nu og dele et udsnit af de indsatser og initiativer, som i min optik har haft en signifikant betydning for, at dansk design blev en succes. 

Danmark var det første land i verden, der i 1997 fik en designpolitik med fokus på design som tilgang til vækst og konkurrenceevne. Den seneste designpolitik er fra 2007 (samme år som den første iPhone blev lanceret), hvis man ikke medregner vækstplanerne for kreative erhverv fra hhv. 2013 og 2019. 

I mellemtiden har mange lande omkring os oprustet og lanceret meget ambitiøse designpolitikker, fx Island, Finland, Irland, Singapore og Korea. 

Øget konkurrenceevne i sin bredeste forstand er den altoverskyggende årsag til, at lande indfører designpolitikker. Dertil er fokus på økonomisk værdiskabelse, menneskelig ’well-being’ og bæredygtighed. Næsten samtlige udenlandske designpolitikker refererer til Danmark som foregangsland.

Vi skal så meget ind i kampen, hvis vi ikke skal tabe terræn og skylle vores styrkeposition ud med badevandet. 

Jeg har lyst til at slutte af med et: Kom nu, Christiansborg! Så det gør jeg.