Det lå ikke i kortene, at GH Form skulle blive en succes, da Jane og Per Wolff-Petersens i 1989 overtog det klassiske jernstøberi, som dengang lå Holbæk. Globaliseringen blomstrede efter murens fald, og produktionen af stål- og metal blev udliciteret til udenlandske underleverandører. Mange danske jernstøberier måtte lukke. Men i 1995 satte Jane Wolff-Petersen, en ny vision for virksomheden. Slut med at være underleverandører til produktion af landbrugsmaskiner og pumpehuse. Nu skulle de skabe byrumsinventar af høj kvalitet, og det skulle ske i samarbejde med nogle af nordens dygtigste designere og arkitekter.

Sådan opstod DNA’et til det GH Form, som siden har formet Danmarks byer og sociale rum med alt fra linjeafvandingsriste til bænke, lamper, krukker og ledelinjer, der guider svagtseende gennem byen.

“Uden design var der ikke noget GH Form. Vores samarbejde med designere og arkitekter betød, at vi fik skabt et stærkt brand. Det øgede efterspørgslen på vores produkter,” fortæller Christian Wolff-Petersen, ingeniør og ejer af GH Form. Han overtog GH Form efter sine forældre i 2022. I dag ligger produktionsvirksomheden i Borup lidt uden for Køge.

Den dyreste investering, men det billigste køb

I Vollsmose står nogle solide borde-bænkesæt i støbejern. De vejer ca. 2 ton og er monteret på betonfundamenter. Med andre ord – der skal mere end et par festlige unge mennesker til at flytte dem. GH Forms Mobilia-sæt blev købt af Odense Kommune, fordi de var trætte af jævnligt at hive bænke op ad søen eller erstatte afbrændte, saboterede bordebænkesæt i parken.

“Sættet koster ca. 10 gange så meget som et af de billige bordebænkesæt, men til dags dato har de stået i Vollsmoses park i 21 år, uden at få udskiftet reservedele. Det er den dyreste investering på et bordebænke-sæt, men det billigste køb på lang sigt,” fortæller Christian Wolff-Petersen.

Den lange levetid er GH Forms varemærke, og derfor er designerens faglighed afgørende. Det kræver nemlig blik for funktionalitet og æstetik at skabe noget, der aldrig går af mode. Derfor begynder ideen til produktet aldrig på skrivebordet, men ude i byrummet.

“Vi laver ingen skrivebords-produkter længere, fordi de sælger ikke lige så godt, som det inventar, der er udviklet til konkrete byrumsprojekter. Godt design sælger sig selv – fordi det virker, holder og passer ind,” siger Christian Wolff-Petersen.

Han mener, at designerens opgave er mindst lige så vigtig som producentens, når det kommer til at skabe noget, som skal stå i byrummet i mange årtier.

“Hvis folk ikke gider at se på det længere, så er det jo ligegyldigt, om det er lavet af støbejern og holder i flere hundrede år. Derfor deler designeren og producenten ansvaret, når det kommer til at producere langtidsholdbart.”