Der gøres allerede rigtig meget fra uddannelsesinstitutionernes side for at udvikle uddannelser i samspil med samfundets, og herunder virksomhedernes, behov. Alligevel virker det til, at politikerne i mindre grad ved, hvad der egentligt undervises i, og hvordan det kan komme virksomheder til gavn. Og måske netop derfor er der tilbagevendende politiske idéer om, hvad vores kandidater kan – men i højere grad også hvad de ikke kan. Derfor ønsker vi med dette indlæg at benytte lejligheden til at fortælle hvad vores undervisning går ud på, og hvorfor.

Fra et tidligere fokus på at designe brugbare og æstetiske genstande, har den bæredygtige og cirkulære omstilling fundamentalt ændret designerens rolle og praksis. I dag handler designuddannelser stadig om materialer og formgivning, vi laver trods alt fysiske produkter. Men det handler også om at forstå komplekse systemer og at navigere i krydsfeltet mellem teknologi, etik og politik, og derved bidrage til samfundets grønne omstilling.

Designere skal operere i en kompleks verden, hvor produktion og marked ofte er globalt distribueret og stadig defineret af et gammelt paradigme: masseproduktion og lineært forbrug. Samtidig stilles der stigende krav om, at alt skal være bæredygtigt – både i materialevalg, produktionsformer og livscyklus. Cirkularitet er en del af løsningen, men det kræver re-design. Ingen virksomhed kan længere drømme om at styre hele værdikæden alene. Derfor skal designere kunne tænke i samarbejder, systemer og langsigtede strategier.

Danmark har en særlig styrkeposition i denne udvikling. Vi har tradition for produkter med lang levetid og emotionel tilknytning. Design af produkter, der kan opdateres, repareres, genanvendes og fremme en bæredygtig omstilling. De studerende får en indgående forståelse af tekniske og økonomiske forhold, der har betydning for produkters levetid samt kasserede materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. Derudover får de indsigt i forbrugernes drømme og behov samt designets rolle i nye cirkulære og bæredygtige forretningsmodeller. De får forståelse for, hvordan design indgår i politiske lovkrav og nye kulturelle fortællinger. Dette er alle elementer i uddannelsernes bestræbelser på at give de studerende strategiske kompetencer, der kan hjælpe virksomheder og organisationer i deres omstillingsarbejde.

Kandidaternes kompetenceprofil er nødvendigvis meget anderledes end hos deres arbejdsgivere, som vi for en stor dels vedkommende selv har uddannet, før der var noget, der hed grøn omstilling, bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Netop derfor er der efter vores vurdering mere end nogensinde behov for, at erhverv og uddannelse har et tæt og godt samarbejde. Det er med afsæt i disse tanker der i de seneste ti år er blevet skruet gevaldigt op for inkludering af virkelighedsnære problemstillinger fra private og offentlige virksomheder, når vi underviser i design. Og det er også ud fra disse erfaringer, at vi ønsker at invitere både virksomheder og politiske beslutningstagere tættere ind i vores uddannelsers maskinrum som en del af kandidatreformen. Med drømmen om at vores studerende fremover i langt højere grad får lejlighed til at demonstrere at de kan bruge alt det, de har lært – fordi vores virksomheder og beslutningstagere har langt større forståelse for de dygtige og kompetente unge mennesker, vi sender ind i fremtidens designerhverv.

Debatindlægget af er skrevet af:

• Else Skjold, Lektor, Ph.D. i design og bæredygtighed, Det Kongelige Akademi
• Linda Nhu Laursen, Ph.D., Lektor og Forskningsleder i design, Aalborg Universitet
• Karen Marie Hasling, Lektor, Ph.D. i design og bæredygtighed, Designskolen Kolding
• Michael Søgaard Jørgensen, Lektor, Aalborg Universitet