På et vaskeri bevæger tekstiler sig gennem et stringent kredsløb af vand, varme og damp. Arbejdstøj, sengelinned, måtter og hygiejneprodukter ruller gennem de store industrielle maskiner, bliver vasket, sorteret, repareret og sendt videre. Det er en verden, som de færreste ser, men som holder hospitaler, hoteller, plejehjem, restauranter, industrivirksomheder, skoler og børnehaver kørende.

Hos Elis er netop det kredsløb ikke bare drift. Det er selve forretningsmodellen, slår Christina Saxkjær fast. Hun er bæredygtighedschef hos Elis i Danmark, og hendes drøm er at bidrage til at gøre tekstilindustrien mere bæredygtig og cirkulær.

Elis er en tekstilvirksomhed, der vasker og udlejer tekstiler til en stor del af industrien, den offentlige sektor, hoteller og restauranter. Det gælder blandt andet sengelinned til hospitaler og hoteller, arbejdstøj til medarbejdere i kommuner og virksomheder samt måtter og hygiejneprodukter.

En cirkulær model fra starten

Forretningsmodellen bygger på, at produkterne bliver i et lukket kredsløb hos virksomheden, hvor tekstilerne bruges optimalt i så lang tid som muligt og til så mange kunder som muligt.

”Man kan sige, at vores forretningsmodel i sin kerne er cirkulær. Vi vasker og udlejer tekstiler, hvilket betyder, at de anvendes på tværs af kunder og udnyttes så effektivt som muligt gennem hele deres levetid,” siger Christina Saxkjær.

Det betyder også, at hvis en kunde stopper, bliver tekstilerne ved med at eksistere i et nyt kredsløb, hvor en ny kunde får glæde af tekstilerne – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

”På den måde sikrer vi hele tiden, at tingene lever så længe som muligt,” lyder det fra Christina Saxkjær.

Bæredygtigheden er ikke først senere blevet lagt oven på forretningen. Den ligger allerede i logikken bag Elis’ forretningsmodel. Jo længere produkterne holder, og jo mere effektivt ressourcerne bruges i produktionen, desto bedre fungerer forretningen.

”Vi er en virksomhed, der står i en særlig position, fordi vores forretningsmodel fra starten har været bæredygtig. Derfor har vi ikke skullet omlægge os markant for at leve op til kravene om grøn omstilling,” siger hun.

Ansvar på tværs af landegrænser

Elis i Danmark bygger videre på det tidligere Berendsen, som har mere end 100 års historie på dansk jord. I 2017 blev virksomheden en del af Elis-koncernen, og Danmark indgår i dag i en international virksomhed med aktiviteter på tværs af Europa, Latinamerika og Asien.

”Vi er repræsenteret i 31 lande. Så vi er faktisk en af de største i verden på tekstilservice. Det betyder også, at vi dækker utroligt bredt, vi vækster både organisk og via opkøb, og derfor har vi også et stort aftryk og dermed også et stort ansvar for at gøre industrien og tekstilbranchen mere bæredygtig,” understreger Christina Saxkjær.

Derfor kan initiativer udviklet ét sted også blive udbredt i andre dele af koncernen, hvis de viser sig at fungere. Derfor arbejder Elis ikke med en koncernstrategi mod 2050, men kigger i øjeblikket kun mod 2030. På den måde kan de justere strategien løbende og hele tiden optimere deres forretningsmodel. I 2030-strategien har virksomheden blandt andet forpligtet sig til Science Based Targets (SBTi) og dermed reduktion af sit klimaaftryk. Men det lange perspektiv spiller stadig en vigtig rolle.

Forestillingsevnen som strategisk værktøj

I en hverdag præget af øget rapportering og regulering risikerer bæredygtighedsarbejdet at blive styret af det, der skal dokumenteres her og nu. Ressourceforbrug, håndtering af tekstiler, compliance, risikostyring fylder naturligt meget i strategiarbejdet, og det kan betyde, at fokus let samler sig om disse centrale parametre alene, erkender Christina Saxkjær.

Derfor var det netop interessant for hende at deltage i projektet Green Horizon, hvor fokus var på at arbejde mere åbent med fremtidsscenarier. Elis’ har gennem projektet bidraget til at forme den digitale fremtidsby Lillevirke  – et spekulativt, men datadrevet univers, der sætter billeder på, hvordan en dansk fremstillingsindustri kan fungere i 2050, hvor Danmark ifølge klimaloven skal være klimapositiv.

”Hvis man ikke sætter en ledestjerne, har man ikke noget at række ud efter,” siger Christina Saxkjær, ”jeg elsker at prøve at tænke over, hvor vi egentligt ser os selv om 25 år.”

Når virksomheder som Elis får mulighed for at tænke mere frit, kan der opstå andre diskussioner end dem, der normalt præger strategiarbejdet.

”Når man så får mulighed for at tænke lidt ud af boksen, åbner det for at formulere større visioner frem for kun at navigere inden for faste kasser,” lyder det fra Christina Saxkjær.

Den type øvelse handler ikke om at forudsige fremtiden præcist, men om at man kan skabe retning og gøre det lettere at tale om, hvor virksomheden gerne vil hen.

Heldigvis ved Elis præcis, hvor de gerne vil hen frem mod 2030. Én ting står nemlig klart hos Elis: Det er tekstilerne, der fylder meget.

”Når vi kigger på, hvor vi har den største påvirkning på verden, så er det vores tekstiler,” erkender Christina Saxkjær.

Derfor handler en stor del af virksomhedens bæredygtighedsarbejde om materialer, levetid og mulighederne for at skabe mere cirkulære kredsløb.

”Hvis vi ser hen mod 2050, mener jeg, at vi skal have et fuldt cirkulært system omkring tekstiler, så når vi kasserer dem, kan de blive brugt igen i nye tekstiler,” forklarer hun.

Samtidig arbejder Elis løbende med at reducere ressourceforbruget i produktionen. På flere vaskerier er der implementeret systemer til rensning og genbrug af vand.

”På disse vaskerier har vi reduceret omkring 60 procent af vores vand ved at rense vandet og bruge det igen”, forklarer hun.

Løsningen udspringer af et udviklingsprojekt, hvor virksomheden testede, om spildevand kunne renses tilstrækkeligt til at blive brugt igen i produktionen.

”Gennem projektet, vi lavede i samarbejde med Teknologisk Institut, fandt vi ud af, at vandet godt kunne bruges igen. Derfor blev vi enige om at fokusere på dette i vores vaskerier,” fortsætter hun.

Ud over vand arbejder virksomheden også med energieffektivisering, investeringer i nye maskiner og gradvis elektrificering af produktion og transport.

Som stor aktør i erhvervstekstilbranchen arbejder Elis med store mængder tekstiler i cirkulation. Det giver derfor også adgang til omfattende data om levetid, brug og vaskecyklusser. Christina Saxkjær kalder Elis for en meget datadreven virksomhed.

Den viden, Elis får om tekstilernes cyklus, kan bruges både internt i virksomheden, men også i samarbejder med andre aktører i tekstilbranchen.

”Når vi udvikler produkter, ser vi også på, hvordan den viden, der bliver skabt i de projekter, også kan bruges andre steder,” forklarer hun.

For Christina Saxkjær ligger ambitionen derfor ikke kun i at forbedre Elis’ egen drift. Hun håber også, at virksomheden kan være med til at flytte forståelsen af tekstiler bredere i samfundet.

”Mit personlige ønske for Elis er, at vi påvirker samfundet i en mere ansvarlig retning inden for tekstiler og inspirerer andre ved at dele vores viden fra vores cirkulære forretningsmodel,” siger hun.

Hun forestiller sig derfor en fremtid, hvor tekstiler igen får en tydeligere værdi og behandles derefter.

”Man skal ikke kun tænke på det, når man går ind i en genbrugsbutik. Man skal også tænke på, hvordan man reparerer, passer på, værdsætter og deler sit tøj med andre,” forklarer hun.

Hvis det lykkes, kan virksomheder som Elis ikke kun reducere deres eget klimaaftryk. De kan også bidrage til en samfundsændring i måden, tekstiler produceres, bruges og genanvendes på.

Netop her spiller en stærk vision og forestillingsevnen en rolle. For når virksomheder kan se en tydeligere fremtid for sig, bliver det lettere at træffe de rigtige beslutninger i nutiden.

Hos Elis er ledestjernen derfor ikke en detaljeret plan for 2050. Det er i stedet en klar vision: En tekstilverden, hvor materialer holder længere, bruges mere forsvarligt og i langt højere grad indgår i cirkulære kredsløb.