I Tråd Med Verden:
Fra brugte tekstiler til social og miljømæssig løftestang
Som en del af serien ‘Design i en brydningstid’ sætter vi fokus på en række danske virksomheder. Virksomhederne har det til fælles, at de alle aktivt integrerer design i deres forretningsmodeller for at tackle presserende miljø- og klimamæssige udfordringer og samtidig skabe sunde og robuste virksomheder
Design i en brydningstid
I serien kan du bl.a. blive klogere på, hvordan virksomhedernes produkter bidrager til den cirkulære agenda, hvilken rolle design spiller, og hvilke udfordringer og muligheder designerne står overfor i forbindelse med cirkulær omstilling. Du kan også læse om designernes personlige motivation for at engagere sig i cirkulær transformation, og de bedrifter, de er mest stolte af.
I Tråd Med Verden (ITMV) transformerer tekstilindustrien med innovative designløsninger, der forener bæredygtighed med sociale initiativer. Deres nye REPAIR SERVICE tiltag er et tilbud til virksomheder, hvor medarbejdere kan få repareret, tilpasset og fornyet deres arbejdstøj i arbejdstiden. Det giver miljømæssige fordele ved at forlænge tøjets levetid og skaber samtidig jobmuligheder for udsatte kvinder, der har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet. Vi har talt med Liv Bejer Heckmann, der arbejder som Head of Design hos ITMV.
Hvordan bidrager din virksomhed og produkt/service til den cirkulære agenda?
Vi er en lille socioøkonomisk virksomhed, der har en mission om at skabe meningsfulde og sunde jobs inden for tekstildesign for kvinder, der har brug for en ny chance i livet. Vores REPAIR SERVICE er en praktisk løsning på en kompleks udfordring. Reparer det, du har, i stedet for at producere nyt. Med vores service gør vi det nemt for virksomheder at arbejde mere cirkulært, samtidig med at vi skaber flere jobs for vores medarbejdere.
Hvordan bidrager design til jeres arbejde med den cirkulære agenda?
Omsorgsdesign er en inkorporeret del af vores DNA. Ved at genbruge tekstilaffald og andre virksomheders kasserede materialer bruger vi design som en metode til at skabe en mere bæredygtig tekstilbranche og forbedre livet for kvinder i udsatte boligområder ved at give dem stabile jobs og et rummeligt fællesskab.
Hvad er den største styrke og udfordring ved at arbejde designdrevet?
Den største styrke ved at arbejde designdrevet er evnen til at stoppe op og genoverveje løsninger baseret på feedback fra vores kunder. Det gør os i stand til at skabe en helhedsorienteret og menneskelig tilgang i vores arbejde. På den anden side er den største udfordring at sikre, at vi afsætter den rette mængde tid i processen og fastsætter priserne korrekt.
Hvad motiverer dig til at arbejde med den cirkulære omstilling?
Som designer ser jeg ingen anden mulighed. Jeg kan simpelthen ikke finde nogen måde at retfærdiggøre skabelsen af ‘nye’ ting, hvis behovet ikke findes; vi må nøje overveje hver del af processen for at sikre, at det er relevant for fremtiden.
Hvad er du mest stolt af at have opnået i forhold til den cirkulære omstilling?
Jeg er stolt af vores nye tilføjelse, REPAIR SERVICE, der åbner døre til virksomheder, som vi ellers ikke ville have haft kontakt med, og samtidig skaber flere arbejdstimer for vores højt kvalificerede syersker, der har kæmpet med at finde en plads på det danske arbejdsmarked. Jeg er også stolt af, at vi stadig er i live som en undertippet virksomhed, der satser på langsommelige håndværksprocesser, craft-psykologi, og som sætter mennesket før profit.
Kom selv i gang med at designe en cirkulær forretningsmodel
Prøv en af vores værktøjer, der tager dig, dine kolleger og jeres værdikæde igennem hele processen:
Læs de andre cases i Design i en brydningstid:
Can’t get enough of design and innovation? We hear you. And we have you covered.
Sign up for our newsletter to get the latest from our world delivered straight to your inbox.
Sign up for the ddc newsletter