Skip to content

Photo: kleen hub

Case

kleen hub:
Et enkelt og bæredygtigt retursystem for takeway-emballage

Som en del af serien ‘Design i en brydningstid’ sætter vi fokus på en række danske virksomheder. Virksomhederne har det til fælles, at de alle aktivt integrerer design i deres forretningsmodeller for at tackle presserende miljø- og klimamæssige udfordringer og samtidig skabe sunde og robuste virksomheder

Design i en brydningstid

I serien kan du bl.a. blive klogere på, hvordan virksomhedernes produkter bidrager til den cirkulære agenda, hvilken rolle design spiller, og hvilke udfordringer og muligheder designerne står overfor i forbindelse med cirkulær omstilling. Du kan også læse om designernes personlige motivation for at engagere sig i cirkulær transformation, og de bedrifter, de er mest stolte af.

Photo: kleen hub

kleen hub er det første retursystem, der muliggør genbrug af takeaway-emballage uden apps, depositum eller registrering. Forbrugere kan nemt låne og returnere emballage ved at tappe deres kontaktløse betalingskort i butikken, hvilket gør genbrug hurtigt og enkelt. Ved at anerkende, at behovet for takeaway-emballage ikke forsvinder, arbejder kleen hub på at løse bæredygtighedsproblemet med en upstream tilgang, der samtidig gør det lettere for forbrugerne at træffe det bæredygtige valg. Vi har talt med Giuseppe Lanzafame, medstifter og designer hos kleen hub. 

Hvordan bidrager din virksomhed og produkt/service til den cirkulære agenda?

Vores fokus er at skabe cirkularitet i emballageindustrien gennem genbrug. Vi tilbyder et system, hvor forbrugere nemt kan låne og returnere genanvendelig takeaway-emballage uden brug af apps eller depositum. Målet er at gøre emballage til en ressource, der kan bruges igen og igen, i stedet for at blive affald. 

Hvordan bidrager design til jeres arbejde med den cirkulære agenda?

Design har spillet en afgørende rolle i vores arbejde med den cirkulære agenda. Produkt- og servicedesign har været centralt for os det sidste år, hvor vi har fokuseret på at skabe en løsning, der er både funktionel og brugervenlig. Når produktet er tilpasset markedet, vil vi kunne fokusere på andre designaspekter, som f.eks. grafisk design, for at styrke brugeroplevelsen yderligere.

Hvad er den største styrke og udfordring ved at arbejde designdrevet?

Den største styrke ved at arbejde designdrevet er, at vi kan undgå fejl og ubehagelige overraskelser ved at skabe en velgennemtænkt løsning. Udfordringen er at finde den rette balance mellem at bygge hurtigt og samtidig forfine det. Derudover er vores finansielle ressourcer begrænsede, så vi er nødt til at arbejde effektivt og målrettet.

Hvad motiverer dig til at arbejde med den cirkulære omstilling?

Det er en spændende tid, og vi kan mærke, hvordan genbrug går fra at være en niche til at blive mainstream. Da vi startede, følte vi os meget mere alene, men nu er der langt mere energi og interesse omkring den cirkulære omstilling.

Hvad er du mest stolt af at have opnået i forhold til den cirkulære omstilling?

Jeg er stolt af, at en madbod på Roskilde Festival har formået at genbruge takeaway-emballage 100% ved hjælp af vores teknologi, og at det hele forløb gnidningsfrit. Der blev gennemført tusindvis af udlån og indleveringer uden én eneste klage! Jeg er også stolt af, at vi er med til at få folk til at blive mindre forbrugsorienterede og i stedet fokusere mere på de vigtige ting i livet.

Kom selv i gang med at designe en cirkulær forretningsmodel

Prøv en af vores værktøjer, der tager dig, dine kolleger og jeres værdikæde igennem hele processen:

  1. How Five Japanese Principles Help Us Design a Meaningful Life With Less Consumption
  2. Designing Your Circular Transition
  3. The Circular Behavior Toolkit

Læs de andre cases i Design i en brydningstid:

Can’t get enough of design and innovation? We hear you. And we have you covered.

Sign up for our newsletter to get the latest from our world delivered straight to your inbox.

Sign up for the ddc newsletter

Copenhagen

Bryghuspladsen 8
BLOX, 2. floor
1473 Copenhagen
CVR 3699 4126

Kolding

Dyrehavevej 116
Design School Kolding
6000 Kolding
CVR 3699 4126

Unless otherwise stated, all content on this website is presented under the Creative Commons Attribution License.