Hvad tænker du, når vi siger “dansk design”?

Artiklen bygger videre på de fire interviews fra den første artikel i artikelserien ‘Design i en brydningstid’, hvor vi talte med fire fremtrædende kvinder inden for dansk design: Ditte Lysgaard Vind, forperson for Designrådet og forfatter til bogen ‘Danish Design Heritage & Global Sustainability’, Else Skjold, lektor og ph.d. i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi, Ida Engholm, professor i designhistorie og -teori ved Det Kongelige Akademi, samt Rikke Ullersted, CEO og stifter af THE UPCYCL.

Hvis du ikke har læst den første artikel i serien, kan du finde den her.

Else Skjold. Foto: © Lisbet Holten

Hvad tænker du, når du hører ordet design? Er det et produkt, en proces, en metode eller et system? Tænker du på Kaare Klint, Arne Jacobsen eller Ebbe og Karen Clemmensen? Måske tænker du på Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Verner Panton eller Grete Jalk? Mange vil nok tænke på Poul Kjærholm eller Nanna Diezel.

Design er overalt. Det former vores hverdag, vores samfund og den måde, vi lever vores liv på. Design er både en del af vores fælles værdier og historie, men det peger også mod fremtiden og skaber nye muligheder for kommende generationer.

Dansk design har længe været kendt for sin enkelthed, høje kvalitet, funktionalitet samt tidløse æstetik. Med rødder i en tradition, der hylder kvalitet, håndværk og underspillet elegance, har dansk design sat sit præg på alt fra arkitektur og møbler til teknologi og systemer.

Men hvad kan vi egentlig lære af vores danske designarv? Hvordan kan designarven bidrage til en cirkulær fremtid? Og i 2050, når du bliver spurgt: “Hvad betyder dansk design og designarven for dig?” – hvad vil du så svare?

Den danske designarv

Dansk design er kendt og elsket – både herhjemme og i udlandet. Med sin storhedstid fra 1950’erne, også kaldet dansk designs guldalder, blev nogle af de mest ikoniske danske designobjekter skabt. Dykker man ned i Designmuseum Danmarks permanente udstilling ‘Danish Modern‘, får man netop et dybdegående indblik i denne epoke, stilen, det nationale varemærke og tilgangen til det at designe.

Kernen i dansk design hviler på værdier som minimalisme, funktionalitet, holdbarhed og en nærmest harmonisk forbindelse til naturen. Den repræsenterer ikke kun en høj standard for materialer og håndværk, men også en filosofi om anvendelighed, brugerforståelse og formål.

Rikke Ullersted

Inspireret af den tyske Bauhausskole, der i 1919 introducerede en funktionalistisk tilgang med fokus på enkelhed og formens funktion og æstetik, og påvirkede alt fra møbeldesign og arkitektur til tekstilkunst og grafisk design, formåede også dansk design at kombinere funktionalisme med en mere filosofisk tilgang til design. Resultatet var en synergi mellem samfundsmæssige værdier, humanisme og etik med det formål at øge både samfundsmæssig værdiskabelse og brugsværdi. Her fik design en ny betydning, ikke kun som æstetisk udtryk, men som en drivkraft; en proces for samfundsmæssig forandring.

Filosofien bag dansk design forblev enkel og holistisk: Design skulle først og fremmest være funktionelt, forbedre hverdagen, være demokratisk og tilgængelig for alle. Denne filosofi blev ikke kun reflekteret i måden produkter blev designet på, men også i udformningen af samfundet, byer og systemer – rammer, som vi stadig lever med i dag. Målet var at forbedre vilkårene for fællesskabet – en ambition, der ofte omtales som velfærdsdesign.

Danmark deler denne designtradition med de øvrige nordiske lande. Eksempler som svenske IKEA-møbler og danske FDB-møbler er udtryk for denne nordiske tilgang til demokratisk design. Et andet eksempel er andelsbevægelsen, der opstod i slutningen af 1700-tallet som en reaktion på social ulighed. Målet var at skabe fælles ejerskab og økonomisk solidaritet. Andelsbevægelsen handlede ikke kun om økonomisk fællesskab, men også om at skabe miljøer, produkter og strukturer, der kunne fremme social lighed. Design blev en nøglekomponent i denne vision, da man forsøgte at skabe løsninger, der skulle understøtte ideerne om fællesskab, demokrati og funktionalitet.

Design er sjældent noget i sig selv – det er noget i kraft af noget andet. Det er en proces, hvor man bevæger sig mellem at udvide (divergent) og afgrænse. Denne dans har de danske designere længe mestret.

Ditte Lysgaard Vind

At genopdage cirkularitet

Vi skal genfinde og opdyrke ressourcefulde designteknikker og designpraksisser, der minder om kludekræmmerens funktion i 1800-tallet. Her foregik den største cirkularitet i hjemmet; tekstiler fra klæder og duge blev genbrugt som pudseklude og lapper, indtil der ikke var andet tilbage end slidte trævler. Trævlerne aftog kludekræmmerne og solgte dem til papirfabrikker. Disse tekstilrester blev til nyt papir – en praksis, der nu er glemt, men som Else Skjold, lektor og ph.d. i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi, ønsker at genoplive.

”Det er mit stærke indtryk, at vi kan bruge den danske designarv meget mere aktivt, end vi gør,” siger Skjold.

Skjold understreger behovet for at bringe produktudvikling tilbage til Danmark – ikke kun i skabelsen af nye produkter, men også i behandlingen af udtjente produkter. Vi skal genlære at værdsætte materialers og produkters værdi, både deres materielle og immaterielle værdi, dvs. den værdi som produkter leverer, og vi skal udnytte dem igen og igen.

Et nøgleprincip i dansk design er fokus på lang levetid, understøttet af solidt håndværk og bæredygtige højkvalitetsmaterialer. Ikoniske møbler fra Arne Jacobsen og Hans Wegner er ikke kun visuelt slående; de er bygget til at holde i generationer. At møblerne går i arv skaber en følelsesmæssig tilknytning, der gør os mere villige til at passe på dem, pleje og reparere dem. Og hvis de ikke går i arv, er deres værdi stadig tilstrækkelig høj til, at folk er villige til at investere tid i at videresælge dem, så de kan få nyt liv. Denne vægt på holdbarhed understøtter direkte principperne om cirkularitet, hvor produkter er designet til at forblive i brug så længe som muligt, hvilket reducerer behovet for hyppige udskiftninger og minimerer spild.

Skjold påpeger, at tidligere tiders designværdier i langt højere grad bar præg af en levende og naturlig æstetik frem for en kemisk. Med fokus på cirkulære principper tvinger vi os selv til at forstå materialer bedre, samtidig med at det fremmer empati for materialer – en tanke som Rikke Ullersted, CEO og stifter af THE UPCYCL, deler:

“Jeg drømmer om, at hele verden bliver et strikketøj af cirkularitet, hvor ingen værdifulde materialer går til spilde. Materialer skal i højere grad respekteres og anerkendes. Det gør os gladere at skrue ned for tempoet, og det bringer os tættere på vores håndværk.”

Problemet ligger i vores forbrugsvaner, hvor vi hurtigt udskifter gamle produkter med nye. Når empatien for materialer svækkes, stiger motivationen for at købe nyt.

“Der er i dag en forventning om, at alt skal være nyt – det skal både se nyt ud og dufte nyt, og helst så nyt som muligt. Nyt er bedre end gammelt. Denne logik må vi vende om,” siger Skjold.

De sidste mange år har vi primært designet for mennesker – vores behov, ønsker og det, der er bedst for os. Men design og den danske designarv handler i høj grad om evnen til at arbejde aktivt med empati og respekt for det gode håndværk. Ifølge Ullersted ligger der en styrke i at genfinde respekten for materialer ved at udnytte de ressourcer, der allerede er tilgængelige. Denne tilgang til materialer kan og bør anvendes aktivt til at skabe noget bedre, der samtidig respekterer vores planet.

Ida Engholm

Cirkulære forretningsmodeller – en glemt tradition

I Dansk Design Center møder vi ofte kritikere, der hævder, at cirkulære forretningsmodeller og strategier ikke kan bevises at fungere – men historisk set har cirkulære forretningsmodeller eksisteret i alle kulturer verden over – undtagen i vores del af verden de sidste cirka 60 år.

”Det er mærkeligt at høre, at cirkulære forretningsmodeller ikke virker eller ikke kan bevises. Hvis der er noget, som er blevet alvorligt gennemtestet, er det netop det. Vidnesbyrdene ligger på vores museer, men bliver ikke aktiveret,” siger Skjold.

Hvis vi skal lære af fortællingerne om kludekræmmerne og andre glemte traditioner, må vi begynde at skabe maksimal værdi af alle ressourcer. Det kræver, at vi organiserer et system og partnerskaber omkring designeren og bygger logistik og en infrastruktur, der fremmer det cirkulære mindset. Der er et stort potentiale i at tænke på tværs af brancher og materialestrømme for at sætte cirkulære initiativer i gang. Her spiller designerne en central rolle i at facilitere og skabe synergier mellem forskellige fagområder – en opgave, vi tager meget alvorligt i Dansk Design Center.

Aktivt design for en bedre fremtid

I takt med at vi bevæger os længere ind i det 21. århundrede, bør principperne for dansk design fortsat spille en afgørende rolle i omstillingen mod et mere bæredygtigt og cirkulært samfund. Ved at omfavne principper som funktionalitet, demokrati, tilgængelighed og langtidsholdbarhed, kan designere være med til at skabe løsninger, der ikke kun beriger vores liv, men også respekterer vores planet og dens begrænsninger.

”Design i den antropocæne tidsalder handler om at designe en bedre verden, hvis det anvendes korrekt,” siger Ditte Lysgaard Vind, forperson for Designrådet og forfatter til bogen ‘Danish Design Heritage & Global Sustainability’.

Ved at overholde de tidsløse principper om kvalitet, enkelhed og respekt for materialer, kan vi skabe en fremtid, hvor design og bæredygtighed går hånd i hånd. Denne arv ærer ikke kun fortiden, men baner samtidig vejen for en ansvarlig fremtid.

I Dansk Design Center tror vi på, at design og designere kan og skal spille en afgørende rolle i at sætte gang i den proces, der er nødvendig for, at vi kan opnå en meget anderledes og mere balanceret i morgen, ved at arbejde på tværs af fagligheder og domæner, samt opbygge kapacitet i samfundet gennem designdrevne tilgange og bæredygtig innovation.

Vi tror på, at design i høj grad er en proces og ikke kun et slutprodukt. Dette betyder også, at vi tror på, at cirkularitet og bæredygtig omstilling ikke har en endelig slutdestination, men er et konstant felt, som vi nok aldrig bliver færdige med, og som vi altid vil kunne forbedre.

Som Ida Engholm, professor i designhistorie og -teori ved Det Kongelige Akademi, understreger, har design og designforskning været fodslæbende til at forholde sig kritisk til aktuelle udfordringer:

“Hvis vi kigger kritisk på vores eget felt, er design en stor del af de problemer, som vi står med, herunder klimakrisen. På den anden side kan design også være en del af løsningen, men det kræver, at vi ændrer fokus.”

I Dansk Design Center tror vi på, at design er en del af løsningen. Vi plejede at sige, at design er limen, der binder alt sammen og gør et produkt, en service eller et system attraktivt. Men vi vil gerne justere dette perspektiv: Design skal ikke bare gøre noget eftertragtet – det skal gøre det cirkulært og uimodståeligt… Og det skal tjene planeten.

Som Julie Hjort, vicedirektør i Dansk Design Center, skrev i vores første artikel, drømmer vi om, at designbranchen i de kommende år står endnu mere samlet om at tackle de komplekse udfordringer, som klima- og miljøkrisen stiller designere overfor.

Her i Dansk Design Center undersøger vi, hvordan vi gennem projekter og tiltag kan støtte designere i udviklingen mod mere bæredygtige og cirkulære tiltag. Med denne artikelserie vil vi over de næste måneder fremhæve stærke eksempler på modige og visionære designere og virksomheder, der går forrest i arbejdet med at tage designfaget tilbage og fremme bæredygtig transformation.

Dansk design har i lang tid haft mennesket i centrum, men det er tid til et skifte. Så når man i fremtiden spørger “Hvad siger du, når vi siger design?”, vil svaret pege på designværdier, der sætter mennesker OG planeten i centrum. Designløsninger, der er holistiske, bæredygtige og cirkulære. Designere, der, som den danske designtradition foreskriver, insisterer på relevans, kvalitet, holdbarhed og æstetik i deres produkter.

Følg med på vores LinkedIn eller månedlige nyhedsbrev – og kontakt mig, hvis I har gode fortællinger om, hvor I ser, design er på vej hen.