Opråb til erhvervslivet
Glem ikke jeres grønne visioner
07. maj 2026
Klimakrise og ressourceknaphed venter ikke på geopolitisk ro. De virksomheder, der dropper de grønne visioner nu, gambler med deres fremtidige konkurrencekraft.
Af: Andreas Korntved Mortensen, Systems Design Lead i DDC – Dansk Design Center, og Louise Kirstine Carus Andersen, klimaanalytiker i Concito.
På trods af klimakrisens alvor bliver den år efter år overgået af andre mere umiddelbare kriser: en pandemi, handelskrige, regionale konflikter, protektionistiske industripolitikker og et forværret geopolitisk klima. I valgkampen blev den grønne dagsorden reduceret til mere håndgribelige emner som rent drikkevand og dyrevelfærd i svinestaldene. Også på europæisk plan bliver ESG-rapporteringskravene forenklet, så de fritager de fleste danske virksomheder fra at rapportere på deres bæredygtighed.
I det lys er det ikke svært at forstå, hvis nogle virksomheder begynder at betragte deres grønne ambitioner som noget, der kan sættes på pause, indtil verden bliver mere stabil, og rammevilkårene mere klare. I stedet for at fokusere på de langsigtede strategier og søge nye veje er det mere trygt at gøre, som man plejer, og optimere den nuværende produktion.
Men det er en falsk tryghed. Ved at tage klimaforandringerne og ressourceknapheden seriøst kan virksomhederne forberede sig på fremtiden og dermed styrke deres konkurrenceevne. Det gælder om at gøre det komplekse til noget konkret, man kan handle på. Der er derfor brug for positive visioner for en bæredygtig industri, hvor modstandsdygtighed over for fremtidens udfordringer går hånd i hånd med grønne tiltag.
"Ved at tage klimaforandringerne og ressourceknapheden seriøst kan virksomhederne forberede sig på fremtiden og dermed styrke deres konkurrenceevne"
Louise Kirstine Carus Andersen er medskribent på kronikken. Til daglig arbejder hun som klimaanalytiker i Concito.
Vejen til modstandsdygtighed går gennem grøn omstilling
Grønne visioner og tilsvarende handling er med til at styrke virksomhedernes nuværende og fremtidige konkurrenceevne over for uforudsigelige udfordringer.
Vi kan allerede i dag se, at de lande, der har satset på den grønne omstilling og investeret i udbygning af vedvarende energi, er mindre sårbare over for stigende oliepriser. Virksomheder, der har investeret i elektrificering, er ligeledes bedre rustet til at modstå ustabilitet på energimarkedet.
Selvom EU sænker kravene til virksomhedernes ESG-rapportering, er økosystemet omkring virksomhederne allerede i bevægelse. De finansielle institutioner (herunder banker og investeringsselskaber) er allerede begyndt at indregne klimarisici i deres kreditvurderinger. Kunder og medarbejdere træffer i stigende grad valg baseret på virksomheders værdier og ansvarlighed. Grønne klassifikationssystemer vinder frem på globale markeder, uafhængigt af EU.
Om de vil det eller ej, står virksomhederne i et krydspres fra flere eksterne faktorer, der påvirker deres nuværende og fremtidige handlerum. Et krydspres, der sender et signal om, at det kan betale sig at løfte blikket fra den daglige drift og holde fast i de grønne ambitioner.
Signalerne indikerer en nær fremtid, hvor virksomheder for eksempel risikerer ikke at kunne få et lån i banken – ikke fordi deres økonomi halter, men fordi de mangler en overbevisende plan for at reducere udledninger og mindske klimarisici. En dansk produktionsvirksomhed, der i dag tænker, at bæredygtighed kan vente, kan meget vel snart opleve, at den er gledet ud af en leverandørkæde, har mistet adgang til kapital eller har tabt de bedste medarbejdere til konkurrenter med en grønnere profil.
"Om de vil det eller ej, står virksomhederne i et krydspres fra flere eksterne faktorer, der påvirker deres nuværende og fremtidige handlerum"
Andreas Korntved Mortensen er medskribent på kronikken. Til daglig arbejder han som Systems Design Lead i DDC – Dansk Design Center.
Forestillingsevnen er en kompetence
Virksomhederne skal kunne se sig selv i en bæredygtig fremtid for at være motiverede til at tage aktiv del i at nå derhen. Desværre bliver debatten om grøn omstilling ofte reduceret til restriktioner, krav og begrænsninger. Det hæmmer virksomhedsledernes handlekraft og gør det svært at få øje på de forretningsmuligheder, der ligger i den grønne omstilling.
Her er forestillingsevnen en overset kompetence, der hjælper virksomhedsledere med at navigere i spændingsfeltet mellem langsigtet retning og kortsigtet handling. Ledere må kunne arbejde analytisk med nutidens beslutninger, samtidig med at de tør stille spørgsmålet: “Hvad nu hvis?”
Scenarier og spekulative billeder på fremtiden spiller en afgørende rolle i det strategiske arbejde. Det giver virksomheder et rum til at udfordre eksisterende antagelser: Hvad gør vi, hvis en ny energikrise rammer? Hvis en stor kunde stiller bæredygtighedskrav, vi ikke kan leve op til? Hvis kritiske råvarer bliver utilgængelige, eller hvis vi skal betale de reelle omkostninger ved vandforurening og biodiversitetstab i værdikæden?
De spørgsmål åbner for nye måder at se sin virksomhed på, hvor man kan tænke i nye partnerskaber, innovative produktdesign, nye forretningsmodeller og nye måder at organisere værdikæden på. Hvis virksomheder ikke øver sig på fremtiden, risikerer de at operere i status quo med skyklapper på, mens verden forandrer sig omkring dem.
Det gælder både store og små virksomheder. Spørger man Trine Gottlieb, HR & Quality Responsible hos UG Metal, et familieejet metalstøberi i Hedensted, lyder det: ”En vision skaber en klar retning for vores investeringer, læring og ikke mindst vores ansvar over for klimaet og vores medarbejdere. Når vi tør forestille os fremtiden, kan vi handle rigtigt i nutiden.”
Citatet demonstrerer netop, hvordan fremtidsvisioner bliver strategiske værktøjer. De hjælper virksomheder og beslutningstagere med at se ud over den aktuelle markedslogik og identificere de muligheder, der ellers forbliver skjulte.
En vision er ikke kun et internt kompas. Det er et eksternt signal til investorer, kunder og politikere om, at man har forstået spillereglerne. Uden en klar retning bliver virksomhedens krav til rammevilkår og infrastruktur utydelige, og man risikerer at blive overset, når fremtidens grønne støtteordninger og partnerskaber udformes.
Hvis vi ikke øver os på fremtiden, ender vi med at optimere på en fortid, der ikke længere findes.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?
Ræk ud til Andreas!
Måske vil du også læse:
Kan du ikke få nok af design og innovation?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra DDC i din indbakke.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev